vg-e.dk bruger cookies
Cookies er helt uskadelige - de fortæller os bare, hvordan du bruger hjemmesiden, så vi kan give dig den bedste oplevelse af vores site.Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
I forbindelse med udvidelsen af Københavns Nordhavn, som blandt andet omfatter en 1.100 meter lang krydstogtskaj, har VG Entreprenør A/S, i joint venture med Per Aarsleff A/S, etableret en indfatningsdæmning forud for et kommende 100 hektar stort jorddepot.
Etableringen af indfatningsdæmningen tog godt 13 måneder, mens jordopfyldningen først forventes afsluttet i år 2022. Først i år 2050 forventes Nordhavnen at være fuldt udbygget med cirka 40.000 beboere og lige så mange arbejdspladser.
IndfatningsdæmningDen 1.245 meter lange indfatningsdæmning er etableret på en vanddybde fra 6-12 meter. Molen er opbygget med kernemateriale af sand og ral, et filterlag og dæksten på op til tre tons på ydersiden. Dækstenene kommer henholdsvis fra optagning af eksisterende kystsikring og fra stenbrud i Sverige. Filtstenene blev også sejlet til Nordhavnen fra stenbrud. Kernematerialet består af kerne I-sand suget ind fra havet og kerne II-grus/ral fra Djursland.
For at undgå udvaskning af jord fra depotet er der mellem kernen og filterlaget udlagt en filterdug, som gør konstruktionen tæt.
BygherreUdviklingsselskabet By og Havn I/S
EntreprenørAarsleff-VG.J.V. I/S
SamarbejdspartnerPer Aarsleff A/S
AftaleformHovedentreprise
RådgiverNiras A/S
AnlægsperiodeNovember 2011-marts 2013
Kontraktsum63 mio. kr.